torsdag den 25. februar 2010

Fantastisk multi organizer...


Denne skønne multi organizer fra BOX DELUX har jeg i længere tid været forelsket i. Nu må jeg altså snart eje den. Den ville gøre sig intet mindre end glimrende på mit badeværelse eller i min snarligt nyindrettede stue. Vi flytter rundt, når pengene er til det, for lidt nyt skal der jo til. Vores datter skal ha' sit eget værelse, så stue og køkken bliver slået sammen.
Summasumarum - Denne multi organizer er en fryd for øjet og ikke mindst anvendelig til ditten-datten-dutten, blomster, pynt, snacks m.m. Det kan kun blive op til fantasien hvor den skal anvendes. Lækker er den i hvert fald

onsdag den 24. februar 2010

GIVEAWAY HOS MIG














Jeg er blevet inspireret af alle de søde og fine giveaways der sendes land og rige rundt dag ud og dag ind. Jeg har allerede selv deltaget i nogle stykker, for det er jo en sød idé at give lidt væk. Nu må det derfor være på sin plads, at jeg som nystartet blogger også giver en lille ting til en heldig vinder.
I min første giveaway har jeg tapetseret to flotte børnebøjler med noget lækkert tapet. Bøjlerne har fået en ordentlig omgang lak, således at de tåler slitage.


Reglerne er som følger:

* En kommentar på dette indlæg giver 1 lod
* En kommentar + fast læser giver 2 lodder
* En kommentar + fast læser + et link til min side giver 3 lodder

Jeg håber i har lyst til at fejre min start som blogger sammen med mig, ved at deltage i lodtrækningen som afsluttes d. 4. marts.

tirsdag den 23. februar 2010

Blogger to be! (Opdatering)

Jeg har nu tilbragt nogle dage i bloggerverdenen, og jeg må tilstå at være blevet fanget i dette spændende univers. Hvor end jeg har ladet mig bevæge hen, er synssansen blevet stimuleret med flotte personlige kreationer eller skønne ting til mit hjem. Mit øje har fanget tekstiler i alverdens farver, mønstre og sammensætninger, lækre tapeter og mange andre finurligheder.
Jeg er i den grad blevet inspireret til at tage saksen i hånden og fremstille mine egne sager. Ja, der er ting jeg ikke længere er i stand til at leve uden.

Se bare denne 'must have' af en stol. Stolen er en Eames stol. Den er for lækker.
















Jeg kan blot konstatere, at jeg er kommet for at blive - på trods af den store tidsrøver det kun kan være.

lørdag den 20. februar 2010

Blogger to be, or not to be...

Så prøver jeg mig frem som blogger. Synes umiddelbart ikke at det er nogen nem og overskuelig verden at finde rundt i. Men jeg giver ikke op så let. Har jo set nogle af de andre bloggeres skønne sider, så tålmodigheden kommer på en prøvelse! Sidder du inde med nogen gode fif?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...