Jeg har for et par uger siden modtaget min første blogaward fra
Leizys baslerier. Wau, jeg er glad, beæret og stolt.
Hun har selv en skøn, skøn, blog, som ved allerførste øjekast inspirerer med alle sine dejlige farvesammensætninger. Desuden skriver hun med stor passion om alt fra loppefund til indretning af børneværelse.
Om min blog skriver hun disse fantastiske ord: Man bliver straks fanget af den skønne blogstil og alle farverne, og som læser bliver man ikke skuffet, for hun laver de fineste kreasager og deler ud af skønne billeder af både familie og de gastronomiske udfoldelser :o)
Tak Tak Tak...
Og nu har jeg så fået den fantastisk store ære, at sende awarden videre ud i blogland. Jeg kan dog se, at de piger jeg gerne ville sende awarden videre til, (desværre) allerede har fået den. På nær én - som jeg selvfølgelig sender den videre til. :-)
Men de andre fire pladser lader jeg lige stå på standby i en rum tid. Modtager meget gerne gode tips til læsere som burde ha' en award.
Reglerne er følgende:
-Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
-Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
-Man skal svare på 5 spørgsmål
De 5 spørgsmål kommer her....
Sp. 1: Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Første gang jeg fik viklet mig ind i bloggernes inspirerende univers, blev jeg opslugt. Alle de mange kreative dimserier, slugte jeg råt. Da jeg med min inspirationsmagnetiske kraft havde suget en masse, var det ikke længere nok og jeg begyndte derfor selv at blogge. Det er et fantastisk univers.
Sp. 2: Hvilke blogs følger jeg?
Jeg følger mange blogs – særligt alt det der vedrører børn, kreative dimserier og indretning. Jeg bliver hurtigt opslugt og det ene klik, tager det andet – og pludselig er MANGE timer gået bag skærmen. Det er fantastisk vanedannende.
Sp. 3: Favoritfarver?
Kigger man ind i mit hjem, vil man gennemgående se farverne gul, lilla og turkis i et fint miks. Senest er også den sarte rosa flyttet ind. På min datters værelse har farverne dog fået frit spil. Det vil man også kunne se her på bloggen.
Sp. 4: Favoritfilm?
Hmm… Er virkelig dårlig til at huske titler, men har senest set Drageløberen. Den overraskede mig, var virkelig god og jeg lod mig opsluge.
Sp. 5: Hvilke lande vil jeg gerne besøge?
Jeg elsker at rejse og har været i både Kenya, Thailand og på Hawaii. Er ikke færdig med hverken østen eller afrika, så en dag min datter er stor nok (og hendes far giver hende lov) så går turen sandsynligvis dertil igen.
Blogawarden giver jeg i første omgang videre til:
- Stina som gemmer sig bag Boligballaden. Hun henter dig ind i sit inspirerende hjem, med sine mange farverige detaljer.